Marsk Oksekød

 

Marsk kvien og studen

Vores dyr er ca. 24 måneder ved slagtning. Du er derfor sikker på ungt og fint kød.

Vores produktionsejendom er den eneste i Danmark, der producerer marsk kvien og studen. Der er skrappe krav til dyrenes opvækst, så foderet skal være 100% græs fra marsken.

Marsk kvien og studen er høj kvalitets oksekød. Dyrene har græsset i marsken hele sommerhalvåret. I løbet af sommeren er der opbygget et græslager fra marsken, som dyrene bliver fodret med vinteren over. Derfor er Marsk kvien og studen 100 % marsk oksekød.

 

Marsken er et meget specielt område med mange salte urter og græsarter, som samtidig er meget mineralholdige. Græsarealerne i marsken må ikke gødes med kunstgødning og må ikke pløjes. Derfor er vores græsarealer, hvor dyrene går, over 100 år gamle!

 

Kødet får en helt unik smag og bliver meget mørt. Dyrene får samtidig alle deres naturlige behov opfyldt, og der lægges meget vægt på dyrevelfærd. Der er dagligt opsyn med alle dyrene, selvom de går på et meget stort område.